torsdag den 8. maj 2014

Mint og sømandsbobler

Elsker mint lige for tiden! Det er bare en farve der er ren og rolig og så emmer af forår for mig. Derfor har jeg købt en STOR bøtte med maling i en blå mint som jeg kan bruge til forskellige projekter.

Det lille natbord fandt jeg et par år tilbage i storskæld og syntes skulle males hvidt...BUT WHY?? Siden har jeg været igang med at afsyre det med brun sæbe og vita wrap, for at få det tilbage til sit gamle jeg, og PUHA det er et ordentlig stykke arbejde med svingende resultater. Den massive teak benene er lavet af kunne godt klare det men fineren på resten var tynd og helt umulig. Mallingen havde sat sig i alle de små revner så jeg måtte give op. Fik dog skufferne til et nogenlunde tåleligt resultat (man kan stadig se bittesmå hvide pletter i træet). Alt træværket fik efterfølgende træolie og resten blev malet. Er ret vild med resultatet!

Og så passe det fint ind på soveværelset (som også er et projekt jeg bestemt ikke er færdig med) sammen med Ikea BRÅKIG sengetøjet.
Jeg er sådan en pude freak der sover rædsomt uden mine 2 puder og jeg har længe ledt efter et fint betræk der kunne passe til den barnepude jeg bruger øverst. Det her fine håndsyede betræk fandt jeg hos frelsens hær til en 20'er og det passer perfekt :)

En anden af mine andre yndlingsting er strikkede sømansbobler, især når jeg selv slipper for at strikke dem! (det er meget hyggeligt men tager SÅ lang tid) Da jeg var i Polen fik jeg øje på denne fine bomuldstrikketrøje med sømandsbobler i MINT fra Pull & Bear som jeg bare måtte ha! For mig emmer den af forår med de korte ærmer og lyse farver ^-^
Nu mangler det bare at det holder op med at regne og at solen kommer igen, tak!

mandag den 5. maj 2014

Reol i teak

For lidt tid siden var jeg oppe og snuse på mine forældres loft...de har næsten altid et eller andet fedt gemt - og der var også bonus denne gang!
 

Det måske ikke til at se det..men efter en omgang sandpapir, træolie og frisk maling blev den super fed :D Elsker at se den transformation der sker med sådan nogle gamle møbler!
Jeg malede kun metalstængerne fordi de var rustne, men jeg ændrede ikke farven.

Jeg arbejder stadig på hvad der skal være på hylderne...lige nu er det lidt random nips. Kommer nok til at skifte ud og flytte rundt 100 gange før jeg er tilfreds ;)

søndag den 4. maj 2014

Farmors Jalousiskab

Dengang min søster var med til at tømme min Farmors hus var hun så dejlig at tænke på mig! Derfor tog hun min Farmors syskab med jalousilåger med tilbage til mig. Det er et dejligt lille skab, der desværre havde en del skader i lakken (de 10000 lag lak), og derfor så det skræmmet og gult ud i pladen og på benene. Selvom jeg normalt godt ka li at tingene har lidt patina, tjaa så er gullig lak bare ikke så lækkert.
Skabet fik så lov til at stå et stykke tid mens jeg gumlede lidt på hvad jeg skulle gøre ved det....


For lidt tid siden købte jeg maling i både mintblå og en flot varm gul, så jeg tænkte en af de farver kunne bruges. Da jeg i forvejen skal bruge den mint blå til det store københavnerskab, jeg postede lidt tilbage, så syntes jeg, at gul kunne være en fed farve..men jeg var lidt nervøs for, at det ville se grimt ud med den gullige lak.

Her er så resultatet...det endte jo helt godt! Jeg er glad for at jeg tog den gule selvom det krævede 2 lag grunder og en masse lag gul maling før jeg var helt tilfreds.


Nu er skabet igen fyldt op med kreaudstyr til minde om min dejlige Farmor <3